Chokolade fondue er den optimale måde at nyde chokolade på. Når man opvarmer chokolade får man rigtig alle smags- og aromastofferne frem, konsistensen bliver uimodståelig og hyggen er helt i top, når man sidder samlet om chokolade fonduen, og i fællesskab kan dyppe, smage og nyde.

 

Sådan virker en chokolade fondue

 

Chokoladen fonduen fungerer som alle andre fonduer. Ideen og princippet er, at man opvarmer en olie, eller i dette tilfælde chokolade. Når chokoladen har opnået den rette temperatur (de fleste fonduer har en temperaturmåler) og er blevet flydende, dypper man forskellige frugter, nødder, marcipan etc. ned i chokoladen, hvorefter man tager den op og lader den tørre. Man har en pind, eller stav hvorpå man fastsætter den ønskede genstand, der skal ned i chokoladen. 

 

Gode tips og ideer til chokolade fondue

Man kan stort set dyppe alt, hvad man ønsker i chokolade, det er bare om at sætte kreativiteten, lysten og smagsløgene i gang. Jordbær er den oplagte ide til chokolade fondue, men også appelsin, mandler, marcipanstykker og bananstykker er lækre at overtrække med chokolade. Igen er det kun din fantasi der sætter grænser, og der er hverken noget der er mere rigtigt eller forkert end andet, så bare kom i gang med chokoladen.

Chokolade fondue er den oplagte familiehygge, man samles om den mørke chokolade, hygger sig med at dyppe og efterfølgende smage og nyde de lækre resultater.

 

Mørk chokolade er sundhedsfremmende

 

Det bedste chokolade man kan bruge til fondue, er mørk chokolade. Foruden dens fantastiske smag, har den mørke chokolade også den fordel, at den har visse helbredsmæssige positive egenskaber. Undersøgelser har vist, at mørk chokolade sænker blodtrykket, samt tilfører kroppen vigtige aminosyrer der virker sygdoms- og aldersforebyggende. Set i dette lys, kan du nu nyde chokoladen med god samvittighed.